Gaderne er stille, sneen daler fra himlen ned
Han går alene rundt i byen, for at finde et sted
Det er koldt og han fryser, der er hul i hans sko
Drømmer tiden tilbage, da der var tryghed og ro

Der er lys i alle vindu’r, han kigger længselsfuldt ind
På familien ved bordet, det gør ondt i hans sind
Et lys på en trappe, han kan varme sine hænder
Mens han støtter sig op-ad et pyntet gelænder

Døren går op, han bli’r budt ind i stuen
Får en plads ved bordet, ved siden af fruen
Af hjertet han takker, for sin plads ved det bord
Hvisker ydmygt og sagte, at han mangler ord

Dagen rinder ud, han har været i bad
Mærker varmen i kroppen og han føler sig glad
Natten er smuk, månen lyser venligt ned
Han mærker roen og alt ånder fred

Han lægger sig ned, kryber ind under dynen
Taknemmelig og glad for, at han kom til byen
Han lukker sine øjne, som han gjorde da han var dreng
falder hen og sover trygt i den varme seng